Sælger til Nordjylland – med teknisk forståelse for og kendskab til metalindustrien

KEMATEK Danmark ApS søger en engageret og selvstændig teknisksælger til vores distrikt i Nordjylland. Du får
ansvaret for opbygning og videreudvikling af relationer til eksisterende og nye kunder – primært inden for
metalindustrien, med salg af kølesmøremidler, smøreolier m.v. og tilhørende teknisk rådgivning og service.

Om stillingen
Servicering og rådgivning af eksisterende kunder i distriktet
Løbende teknisk opfølgning ude hos kunderne
Udarbejdelse og beregning af tilbud
Opfølgning på igangværende og nye opgaver
Generel kundeservice og relationsopbygning i området

Din baggrund
Erfaring fra metalindustrien – fx som maskinarbejder eller industritekniker
Interesse for eller erfaring med salg og kundekontakt
Teknisk forståelse og evne til dialog med produktion og vedligehold
Struktureret og selvstændig arbejdsform – vi bruger Office og CRM-systemer
Kørekort (kat. B) – gerne med trailerkort (ellers kan dette tilbydes)

Vi tilbyder
Selvstændigt og varieret job i en solid, dansk virksomhed med en lang historie
Grundig oplæring og løbende faglig sparring
Konkurrencedygtig lønpakke efter kvalifikationer
Firmabil, telefon, PC, tablet og andre nødvendige arbejdsredskaber
Uformel organisation og en smilende omgangstone

Om KEMATEK
KEMATEK har rødder helt tilbage til Houghton International, grundlagt i 1865, og er kendt som en af pionererne
inden for industrielle proces- og smøreteknologier. I Danmark blev virksomheden etableret i 1983.

I 2020 fortsatte aktiviteterne som Quaker Houghton Danmark efter fusionen mellem Quaker Chemical og
Houghton International. I 2023 blev den danske drift overført til KEMATEK, som i dag drives videre som et
selvstændigt, dansk selskab – et selskab i vækst.

Vi kombinerer mere end 150 års international knowhow med stærk lokal tilstedeværelse, høj faglighed og tætte,
langvarige kunderelationer. Vi er i dag 7 medarbejdere i den danske organisation + 2 eksterne kollegaer på lager.

Ansøgning og CV sendes til Karsten Mathiasen på kma@kematek.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karsten på +45 61 62 17 07.